Kære menighed, bøn i kirken og mobile-pay

Hver dag fejrer jeg en privat messe og I er alle i mine bønner.

Kirken er åben for personlig bøn 8-18 og hver aften kl. 18.00 sidder jeg foran Sakramentet og beder Rosenkransen sammen med alle jer derude i hjemmene.

Bønnen er det stærkeste våben vi har og sammen med regeringen vil vi gennem bønnen bryde virussen så smittekæden bliver brudt.

Vi arbejde p.t. på at sende live-stream fra de daglige private messer, søndagsmessen og Rosenkransbønnen. Bed familie og venner om at bede Rosenkransen dagligt.

Jesus siger: ”vær ikke bange, Jeg er med jer alle dage”

Dem af jer der gerne vil fortsætte med at betale jeres bidrag til de kollekterne, som p.t. ikke kan indsamles i kirken, bl.a. til Caritas indsamlingen kan indbetale jeres beløb på MOBIL-PAY NR: 484814

Det vil være en stor hjælp hvis vi alle fortsat indbetaler et ugentlig beløb til kollekten.

Guds fred og pas på hinanden,

Pastor Benny

Rosenkransbøn hver dag Kl. 18.00 for at Corona virussen stopper

Virussen vil ikke vare længe.                                                                                                               

The Mystic Post Seer skriver d. 10. Marts 2020:

Da samtalen i forbindelse med budskabet d. 25. Februar med visionæren Marija Pavlovic fandt sted udtalte Marija til pater Livio på radio Maria:

 ” Denne virus er ond, den kommer ikke fra Gud. Jeg er overbevist om at denne situation ikke vil vare længe, men for os er det en invitation til at begynde et nyt liv.

Da jeg hørte om denne Coronavirus, spurgte jeg mig selv: ”Hvordan kan vi kæmpe imod ham?”

Som navnet fortæller os, lad os holde os til ”Kronen” , lad os holde os til Rosenkransen. Den Hellige Rosenkrans har vundet tusinder af gange.

Lad os begynde med at bede Rosenkransen i vores familier.

Må Herren fri os fra denne frygt…Jesus sagde at bestemte onde ånder kun kan blive uddrevet gennem bøn og faste.

Derfor for denne virus begynder vi at bede og faste”.

Hver dag kl. 18.00 sidder jeg foran Sakramentet  i Skt. Nikolaj kirke og beder et af Rosenkransens 4 mysterier (vælg selv)  for at Corona virussen stopper. Lad os være konkrete i vor bøn: ”at den stopper”.

Jeg vil gerne invitere dig, din familie, venner og bekendte til at gøre det samme, kl. 18.00 – Denne fællesbøn uanset hvor vi beder er yderst kraftfuld. Vi begynder i morgen d. 16. Marts og bliver ved til vi gennem bønnen har vundet slaget.

Utallige er de vidnesbyrd i historiens løb om krige der er blevet stoppet, epedemier der er stoppet og utallige omvendelser der har fundet sted gennem  Rosenkransbønnen.

Jomfru Maria siger: ”Jeg kalder jer til bøn med hjertet. Bed, og lad altid Rosenkransen være i jeres hænder, så satan kan se, at I tilhører mig”.

Kære venner, det stærkeste middel vi har i den nuværende situation er ”bønnen” det er den der skal stoppe virussen og det gør den – lad os faste og bede…

PastorBenny