1. L.: 2 Mos 17,3-7; 2.L: Rom 5, 1-2,5-8. Ev.: Joh 4, 5-42
Kære brødre og søstre.
Vi oplever i disse dage nogle store begrænsninger i udfoldelsen af vores tro da vi ikke længere kan deltage i den hellige Messe, som vi ikke tidligere har oplevet at blive nægtet adgang til. Det smerter i enhver af os og vi har vel lidt svært ved at forstå hvad det er der sker? Mange bliver bange!
I dagens Evangelietekst kan vi igen finde ro i sjælen, når vi sætter os ved brønden sammen med den samaritanske kvinde og Jesus. Her forsvinde frygten, her lader vi os fylde af det livgivende vand som Jesus indbyder os til at drikke af, og her fortæller vi Ham, hvor triste vi er fordi vi ikke kan komme til Messe, og her ved brønden trøster Han os!
Jesus siger: ”Den som drikker af det vand som jeg tilbyder skal aldrig i evighed tørste. Det vand jeg vil give skal blive til en kilde i dig med vand som vælder frem og giver evigt liv”. (Joh 4,14)
Den samaritanske kvinde kommer til brønden hvor hun møder den trætte Jesus som alligevel havde tid og overskud til at møde kvinden med værdighed og respekt, som vi bør møde ethvert menneske, enhver fremmed med værdighed og respekt.
Den kvinde, der kom til brønden den dag var en såret kvinde. Hun tilhørte et foragtet mindretal, var blevet forkastet af sit eget folk, og var offer for det ene mislykkede forhold efter det andet.
Hvor må hendes selvbevidsthed have været lav, når hun sådan brugte middagsheden til at slippe ubemærket hen til brønden!
Og hvem sidder ved brønden? En mand, endda en jødisk mand, hvilket hun bestemt ikke havde regnet med.
Nøden gav hende modet til at fortsætte, men hvilke ydmygelser kunne hun forvente? Tavshed? Afvisning? I bedste fald en hånlig foragt. Det forbløffende skete, at denne mand bad hende om noget at drikke.
Ved at udtrykke sit behov viste han hende, at hun havde noget som hun kunne give Ham. Hans ønske, og den måde Han talte til hende på, fik hendes frygt til forsvinde.
Således tog en helt exceptionel samtale mellem en jødisk mand og en samaritansk kvinde sin begyndelse. Selv Jesu disciple, der var vant til Hans frie ånds engagement i andre mennesker, stod chokerede og tavse.
Hvad skete der så mellem denne kvinde og Jesus, som historien udfolder sig?
De afslører begge noget mere af dem selv. Kvinden afslører noget af, hvad hun tror på, sine håb og sit sårede sind. Jesus afslører sig selv, først som lærer, så som profet og endelig som Messias, men mere fundamentalt afslører Han sin længsel efter et fællesskab.
Han lader kvinden vide, at uanset hvad hun tror på, og uanset hvad hun har syndet, så respekterer Han hende stadig. Han hverken dømmer eller forkaster; han taler og han lytter til hende.
Til slut kommer kvinden til at opfatte Jesus som kilden til det livgivende vand for hende selv og for sit folk.
Den kvinde, der havde mistet stemmen af skam, bliver nu en forkynder og en evangelist. Manden, der sad der alene og tørstende, befinder sig nu opmuntret midt i en menneskeskare.
Der er sandelig blevet udvekslet gaver mellem de to.
Den samaritanske kvinde lever i eller omkring enhver af os. Hvor mange mennesker tilhører ikke en foragtet eller mishandlet minoritet? Hvor mange føler sig ikke forkastet af sine egen familie? Hvor mange føler sig ikke overset og ubetydelige i deres kirke eller deres arbejdsplads. Hvor mange bærer ikke på skamfulde hemmeligheder? Hvor ofte hører man ikke folk sige, at de ikke kan eller vil fortælle Jesus alt, fordi de er bange for hvad Han vil sige?
Dagens Evangelium burde få vores frygt til at forsvinde. Jesus kender vores hemmeligheder, vore synder, vores svaghed, – og det betyder ikke noget?
Hvad han ønsker mest af alt er at sidde sammen med os, engagere os i en samtale – hvilket er bønnens tale – og blive vores ven. Han accepterer os, som vi nu engang er.
Respekt er den grundlæggende sten i Gudsriget, hvor vi holder øje med hinanden, nærer omsorg for hinanden med en stadig større åbenhed og generøsitet. Fortsat god fastetid.
Husk Skt. Nikolaj kirke er åben hver dag fra kl. 9.00-18.00 – kom og tal med Jesus, Han er din ven.
De bedste hilsener til jer alle, jeg beder for jer hver dag i min private messe.