Adventsretræte

Lørdag d. 30. november kl. 13:00 indbyder Skt. Nikolaj Kirke til Adventsretrætedag med pastor Sigurd Stangeland, 2. præst ved Skt. Albani kirke i Odense og indehaver af en ph.d. i historie.

Det er Adventstidens begyndelse derfor taler pastor Sigurd over emnet: KRISTI KOMME

13:00 – Oplæg ved pastor Sigurd, derefter spørgsmål/samtale
14:30 – Kaffe
15:00 – Tilbedelse af Sakramentet i kirken og Barmhjertighedens Rosenkrans og skriftemål ved pastor Sigurd og pastor Benny
16:30 – Søndagsmesse (1.søndag i Advent) hovedcelebrant pastor Sigurd Stangeland.

Skt. Nikolaj kirke fejrer 50 års jubilæum

Lørdag d. 23. november kl. 11:00 fejrer biskop Czeslaw Kozon en festmesse i Skt. Nikolaj kirke i forbindelse med 50 års jubilæet for arkitekt Johan Otto von Spreckelsens berømte kube kirke i Esbjerg.

Kirken blev indviet af biskop Hans Martensen d. 16. november 1969 og den afløste den gamle Skt. Nikolaj kirke, som lå på hjørnet af Kirkegade og Nørregade, hvor Skt. Nikolaj skole nu har til huse.

Efter festmessen i kirken inviterer menigheden til spisning, forberedt af nogle af de mange de forskellige etniske grupper, som menigheden repræsenterer.

Kirkens præster gennem tiden.

I 1969 bestod menigheden af ca. 350 medlemmer – i dag er vi knap 1.800 medlemmer heraf mange danskere, vietnamesere, polakker, irakere, filippinere og tamiler, men også mange fra de afrikanske og sydamerikanske kontinenter. Menigheden rummer i dag faktisk mere end 35 nationaliteter.

Et jubilæum er en lejlighed til at vise vores taknemmelighed mod dem som fra 1904 har udgjort Skt. Nikolaj menighed her i Esbjerg, mænd og kvinder, præster og søstre, som har givet deres hjerteblod for Skt. Nikolaj menighed.

Mød talrigt op denne dag og vær med til at sige tak til Gud og hinanden for Skt. Nikolaj menigheds eksistens gennem 115 år og for 50 års jubilæet. Har nogen en lille tale eller andet indslag man gerne vil dele på festdagen d. 23. november, så kontakt pastor Benny.

Alle er velkomne.

Alle Sjæles Andagt og Messe

Søndag d. 3. november kl. 15:00 mødes menigheden og alle interesserede til Alle Sjæles Andagt i Jerne Kirke, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg.

Vi starter med andagten i den gamle smukke middelalder Jerne kirke, hvor vi læser navnene op på de døde i årets løb, hvorefter vi går i procession ned til den katolske kirkegård. Her stopper vi op ved hver grav som bliver velsignet med vievand og røgelse og vi afslutter med bøn for alle de afdøde og den næste blandt os der skal dø. Alle er velkomne.

Under Alle Sjæles messen d. 4. november kl. 19:00 oplæses navnene på de afdøde. Bagerst i kirken ligger en liste hvor man kan skrive navnene på afdøde ned og så aflevere dem til pastor Benny inden messen.