Alteret består af 1.200 firkantede stave, limet sammen og båret af to fyrretræskuber. Det er placeret på tværs foran et hjørne og hævet ét trin over kirkens gulv.
Alterbillederne er malet af kunstneren pastor Michael Hornbech-Madsen, som også har lavet portrættet af den salige Niels Steensen, som hænger på kirkens østvæg.
De tre altermotiver er ’Den sidste Nadver’ (i midten), ’Den Hellige Nikolaj’ (kirkens værnehelgen, til højre) og ’Den hellige Birgitta’ (Europas værnehelgen, til venstre).