Sakramenterne

Den katolske kirke har syv sakramenter. Ordet sakramente kommer fra det latinske sacramentum og betyder mysterium, nådemiddel, hellig handling og er indstiftet af Kristus til vor retfærdiggørelse.

Efter sin opstandelse fortsætter Jesus sine kraftige gerninger i Kirken under sakrale tegn fx dåbsvandet og eukaristiens brød og vin med de ledsagende ord.

De sakramentale tegn anskueliggør i handling de nådegaver, som de bevirker. Sakramenterne er således den kirkelige form, hvorunder den opstandne Kristus fortsætter med at drage omsorg for enhver især, som tror på ham. Her træder han ind i de afgørende situationer i et menneskes liv: fødsel-dåb; modning-firmelse; måltid-eukaristi; synd og krise-boden; kald-ægtevielse og præstevielse; sygdom og død-sygesalvelsen. Han genføder, udvikler, nærer, genrejser, indvier, helbreder og styrker mennesket på dets livsvej fra vugge til grav. De syv sakramenter er:
• Dåb
• Skriftemål
• Firmelse (konfirmation)
• Eukaristi (nadver)
• Ægteskab
• De syges salvelse
• Præstevielsen

Sakramenterne træder i kraft når Kirken foretager de sakramentale handlinger som Kristus har indstiftet og gennem apostlene forordnet. Selv om Jesu indstiftelse ikke er bevidnet i evangelierne for alle syv sakramenters vedkommende, således som fx indstiftelsen af eukaristien før hans død og af dåben efter hans opstandelse, så er der dog vidnesbyrd om i det Nye Testamente om apostelkirkens forvaltning af dem. Og det er med apostolsk autoritet, at Kirken siden det 12. århundrede (ligesom de ortodokse Kirker) har fremhævet netop disse syv sakramenter som Kristi særlige nådemidler og nødvendige til vor frelse. Sakramenterne er således synlige og virkningsfulde tegn på de nådegaver, som Kristus gennem dem vil bevirke.

Kirken selv, Kristi mystiske legeme, er hans Ursakramente til verden. Derfor er sakramenterne også kirkens livsytringer, organer for det liv, den uafbrudt modtager og videregiver. Derfor kan heller ikke hvem som helst være sakramentsforvalter, men kun de, som Kirken salver og sender. End ikke Kristus har givet sig selv den værdighed at være vor ypperstepræst, men Gud som har kaldet og indsat ham: ”Du er præst til evig tid” (Hebr. 5,6). Derfor forudsætter gyldige sakramenter gyldige sakramentsforvaltere, og gyldige sakramentsforvaltere forudsætter en lydig Kirke, tro mod Kristi indstiftelser og befalinger (jfr. Matt. 28,18-20).

Ønsker du at vide mere om eller modtage et af de syv sakramenter, er du velkommen til at rette henvendelse til præsten.