Forfatter: admin

Virussen vil ikke vare længe.                                                                                                               

The Mystic Post Seer skriver d. 10. Marts 2020:

Da samtalen i forbindelse med budskabet d. 25. Februar med visionæren Marija Pavlovic fandt sted udtalte Marija til pater Livio på radio Maria:

 ” Denne virus er ond, den kommer ikke fra Gud. Jeg er overbevist om at denne situation ikke vil vare længe, men for os er det en invitation til at begynde et nyt liv.

Da jeg hørte om denne Coronavirus, spurgte jeg mig selv: ”Hvordan kan vi kæmpe imod ham?”

Som navnet fortæller os, lad os holde os til ”Kronen” , lad os holde os til Rosenkransen. Den Hellige Rosenkrans har vundet tusinder af gange.

Lad os begynde med at bede Rosenkransen i vores familier.

Må Herren fri os fra denne frygt…Jesus sagde at bestemte onde ånder kun kan blive uddrevet gennem bøn og faste.

Derfor for denne virus begynder vi at bede og faste”.

Hver dag kl. 18.00 sidder jeg foran Sakramentet  i Skt. Nikolaj kirke og beder et af Rosenkransens 4 mysterier (vælg selv)  for at Corona virussen stopper. Lad os være konkrete i vor bøn: ”at den stopper”.

Jeg vil gerne invitere dig, din familie, venner og bekendte til at gøre det samme, kl. 18.00 – Denne fællesbøn uanset hvor vi beder er yderst kraftfuld. Vi begynder i morgen d. 16. Marts og bliver ved til vi gennem bønnen har vundet slaget.

Utallige er de vidnesbyrd i historiens løb om krige der er blevet stoppet, epedemier der er stoppet og utallige omvendelser der har fundet sted gennem  Rosenkransbønnen.

Jomfru Maria siger: ”Jeg kalder jer til bøn med hjertet. Bed, og lad altid Rosenkransen være i jeres hænder, så satan kan se, at I tilhører mig”.

Kære venner, det stærkeste middel vi har i den nuværende situation er ”bønnen” det er den der skal stoppe virussen og det gør den – lad os faste og bede…

PastorBenny

1. L.: 2 Mos 17,3-7; 2.L: Rom 5, 1-2,5-8. Ev.: Joh 4, 5-42

Kære brødre og søstre.

Vi oplever i disse dage nogle store begrænsninger i udfoldelsen af vores tro da vi ikke længere kan deltage i den hellige Messe, som vi ikke tidligere har oplevet at blive nægtet adgang til. Det smerter i enhver af os og vi har vel lidt svært ved at forstå hvad det er der sker? Mange bliver bange!

I dagens Evangelietekst kan vi igen finde ro i sjælen, når vi sætter os ved brønden sammen med den samaritanske kvinde og Jesus. Her forsvinde frygten, her lader vi os fylde af det livgivende vand som Jesus indbyder os til at drikke af, og her fortæller vi Ham, hvor triste vi er fordi vi ikke kan komme til Messe, og her ved brønden trøster Han os!

Jesus siger: ”Den som drikker af det vand som jeg tilbyder skal aldrig i evighed tørste. Det vand jeg vil give skal blive til en kilde i dig med vand som vælder frem og giver evigt liv”. (Joh 4,14)

Den samaritanske kvinde kommer til brønden hvor hun møder den trætte Jesus som alligevel havde tid og overskud til at møde kvinden med værdighed og respekt, som vi bør møde ethvert menneske, enhver fremmed med værdighed og respekt.

Den kvinde, der kom til brønden den dag var en såret kvinde. Hun tilhørte et foragtet mindretal, var blevet forkastet af sit eget folk, og var offer for det ene mislykkede forhold efter det andet.

Hvor må hendes selvbevidsthed have været lav, når hun sådan brugte middagsheden til at slippe ubemærket hen til brønden!

Og hvem sidder ved brønden? En mand, endda en jødisk mand, hvilket hun bestemt ikke havde regnet med.

Nøden gav hende modet til at fortsætte, men hvilke ydmygelser kunne hun forvente? Tavshed? Afvisning? I bedste fald en hånlig foragt. Det forbløffende skete, at denne mand bad hende om noget at drikke.

Ved at udtrykke sit behov viste han hende, at hun havde noget som hun kunne give Ham. Hans ønske, og den måde Han talte til hende på, fik hendes frygt til forsvinde.

Således tog en helt exceptionel samtale mellem en jødisk mand og en samaritansk kvinde sin begyndelse. Selv Jesu disciple, der var vant til Hans frie ånds engagement i andre mennesker, stod chokerede og tavse.

Hvad skete der så mellem denne kvinde og Jesus, som historien udfolder sig?

De afslører begge noget mere af dem selv. Kvinden afslører noget af, hvad hun tror på, sine håb og sit sårede sind. Jesus afslører sig selv, først som lærer, så som profet og endelig som Messias, men mere fundamentalt afslører Han sin længsel efter et fællesskab.

Han lader kvinden vide, at uanset hvad hun tror på, og uanset hvad hun har syndet, så respekterer Han hende stadig. Han hverken dømmer eller forkaster; han taler og han lytter til hende.

Til slut kommer kvinden til at opfatte Jesus som kilden til det livgivende vand for hende selv og for sit folk.

Den kvinde, der havde mistet stemmen af skam, bliver nu en forkynder og en evangelist. Manden, der sad der alene og tørstende, befinder sig nu opmuntret midt i en menneskeskare.

Der er sandelig blevet udvekslet gaver mellem de to.

Den samaritanske kvinde lever i eller omkring enhver af os. Hvor mange mennesker tilhører ikke en foragtet eller mishandlet minoritet? Hvor mange føler sig ikke forkastet af sine egen familie? Hvor mange føler sig ikke overset og ubetydelige i deres kirke eller deres arbejdsplads. Hvor mange bærer ikke på skamfulde hemmeligheder? Hvor ofte hører man ikke folk sige, at de ikke kan eller vil fortælle Jesus alt, fordi de er bange for hvad Han vil sige?

Dagens Evangelium burde få vores frygt til at forsvinde. Jesus kender vores hemmeligheder, vore synder, vores svaghed, – og det betyder ikke noget?

Hvad han ønsker mest af alt er at sidde sammen med os, engagere os i en samtale – hvilket er bønnens tale – og blive vores ven. Han accepterer os, som vi nu engang er.

Respekt er den grundlæggende sten i Gudsriget, hvor vi holder øje med hinanden, nærer omsorg for hinanden med en stadig større åbenhed og generøsitet. Fortsat god fastetid.

Husk Skt. Nikolaj kirke er åben hver dag fra kl. 9.00-18.00 – kom  og tal med Jesus, Han er din ven.

De bedste hilsener til jer alle, jeg beder for jer hver dag i min private messe.

De stærke bestræbelser på at begrænse følgerne af coronaepidemien har ført til drastiske forholdsregler i både de civile og det kirkelige liv. Udover at tage de nødvendige hygiejniske hensyn opfordres vi til mindst mulig fysisk kontakt og til kun at mødes i mindre grupper. Mange at disse tiltag har skullet gøres hurtigt og fra den ene dag til den anden.
Som allerede meddelt er den naturlige deltagelse i søndagsmessen også blevet så godt som umuliggjort, fordi alle offentlige messer i bispedømmet indtil videre er indstillet. Vi har haft travlt med at fokusere på det, der ikke kan lade sig gøre og ikke foreslået mange alternativer. Det er ikke helt godt nok, så derfor bringes der her nogle forslag til, hvordan man kan markere søndagen, selv om man ikke kan komme til messe.

Alternativer til deltagelse i søndagsmessen

Søndagen er ugens hviledag og skal i særlig grad også helliges Gud og vort åndelige liv. Deltagelse i søndagsmessen er den vigtigste måde at gøre dette på, når man ikke er forhindret i det. Dog kan og bør man også markere søndagen som helligdag, selv om kan ikke kan komme til messe. Det kan ske ved

1. at følge livestreamingen af messerne i domkirken på www.katolsk.dk
2. på tv, radio og computer at følge én af de mange transmitterede messer på udenlandske både kirkelige og verdslige kanaler.
3. individuelt, men ikke mindst som familie at samles i bøn og oplæsning af søndagens liturgiske læsninger, som kan findes på nettet eller i bispedømmets liturgiske kalender.
   Ingen af disse forslag gør det muligt at deltage i eukaristien, hvilket nok er det største savn. Dog behøver man ikke at være helt uden eukaristisk kontakt med Kristus. Kirken kender og anbefaler, hvad der kaldes ”åndelig kommunion,” som består i, at man i bøn bekender sin tro på Kristi nærvær i eukaristien og udtrykker ønsket om og længslen efter at være forenet med ham.
   På side 484-491 i ”Bønnebog for Den katolske Kirke” findes der et stor udvalg af kommunionsbønner. En bøn ved åndelig kommunion findes på side 491-92 og lyder:

Herre, Jesus Kristus,
Du som er til stede i Altrets helligste Sakramente,
jeg tror på dig, jeg håber på dig, jeg elsker dig.
Lad intet skille mig fra dig,
lad alt føre til større fællesskab med dig;
lad min længsel efter dig komme for dagen i min kærlighed til dig
og til dem, jeg møder på min vej. Amen.

Under den nuværende krise må vi undvære mange berettigede goder. Må dette pålagte afsavn styrke vor påskønnelse af dem, ikke mindst deltagelsen i eukaristien og lade vor længsel efter den snart gå i opfyldelse. Lad dette være genstand for vor bøn sammen med bønnen for alle, som lider under coronavirussen, enten ved at være smittet med den eller være ramt af dens følger for menneskeligt samkvem.
København, den 14. marts, 2020
+Czeslaw