50.000 kr. i gave til klokketårnet
I flere år har Maria og Lan hver første søndag i måneden serveret mad som kunne købes efter messen og tages med hjem eller spises i menighedssalen eller haven, et initiativ der har været samlende for menigheden. Tusind tak, håber I fortsætter.
Overskuddet fra denne fællespisning, hvor udgifterne er betalt af madholdet selv, på 30.000 kr. er d. 14. maj afleveret til pastor Benny, som modtog pengene med stor taknemmelig.
Udover de 30.000 har Maria Pham familien doneret 20.000 kr. til projektet, altså i alt 50.000 kr.
Et lille overblik over økonomien vedr. klokketårnet
E3C gav et tilbud på 637.000 kr. inklusive moms.
Derudover skal vi regne med ca. 10.000 til maling af klokketårnet, 20.000 -25.000 til klokkens gennemsyn plus en motor og genetablering af området omkring klokketårnet samt lys på klokketårnet, ca. 50.000 i alt ca. 725.000 kr.
Vi har:
Esbjerg fonden 250.000 kr.
Hoffmansminde Fonden 200.000 kr.
Claus Sørensens Fond 50.000 kr.
Madholdets overskud plus gave 50.000 kr.
Indsamling via facebook og live-streaming 50.000 kr.
Menigheden bidrager med 50.000 kr.
I alt har vi 650.000 kr.
Vi mangler ca. 75.000 kr. og beder derfor om jeres hjælp.
Hvis vi kan samle 100.000 kr. ind kan menigheden nøjes med at betale 25.000 hvilket vi håber på fordi Coronatiden har givet mindre indtægter end vi plejer at få.
Tusind tak til alle jer der allerede har bidraget.
Nu håber jeg vi sammen kan indlede slutspurten og få samlet de sidste mange penge ind, så vi både kan få klokketårnet opført og området omkring tårnet belagt med nogle smukke sten og lys om aftenen på det nye tårn.
Indbetal venligst et beløb stort som lille på MobilePay 484814 mrk. Klokketårn eller konto nr. 3001 – 0012095589
På forhånd mange tak.
Pastor Benny
DE NYE HUSKIRKER
I Apostlenes Gerninger læser vi i k. 2 v. 37-47, om hvordan de første kristne samledes i hjemmet, brød brødet, spiste sammen og priste Gud.
Billederne her illustrerer netop hjemmene hvor de troende har opbygget altre til ære for Jesus og Jomfru Maria og sammen beder og læser Guds ord, og reflekterer over det.
Coronakrisen har betyder at mange må bliver hjemme, men det har samtidig givet os en lejlighed til at udvikle ”huskirken” dvs. bønnen derhjemme og læsningen af Guds Ord.
Når det så er muligt samles vi igen i kirken til Eukaristi men det ene udelukker ikke det andet, det ene dvs.” huskirken” danner baggrund for at det andet, det store fællesskab ”kirken”, er levende og fungerer, som der også stod i apostlenes Gerning. K. 2 v. 45: ”de delte ud til alle efter enhvers behov”.
Præsten kommer også gerne lejligheds på besøg i ”huskirken” og fejrer Eukaristi, og er på den måde bindeleddet til det større fællesskab i menigheden.
Er der nogle der melder sig til at tage ansvar for en” huskirke”, da det ville være fint hvis vi organiserede os lidt og der kunne være ”huskirker” rundt omkring i sognet.
Ring til pastor Benny (21131693)
Guds fred og god sommer til jer alle.
Pastor Benny