Don Kosakkerne synger i Esbjerg

Torsdag d. 31. oktober kl. 19:30 indbyder Skt. Nikolaj Kirke til årets koncert med Black Sea Don Cossacks – Sortehavets Don Kosakker.

I over 30 år har det berømte kor optrådt i europæiske kirker og koncertsale. Sangerne er alle topprofessionelle mandlige operasangere og koret kan få hårene til at rejse sig på de fleste. De synger dels religiøse sange fra den russisk ortodokse kirke, dels russiske folkesange.

Don Kosakkerne besøger atter Esbjerg. En musikalsk oplevelse i særklasse venter.

De kraftige, dybe basstemmer og de lyse tenorer fremkalder ofte en meditativ stemning. Kosakkerne er en slags ambassadører for den russiske kirke og de udbreder kendskabet til traditionel russisk musik til de vesteuropæiske lyttere.

Billetter kan købes på www.esbjergbilletten.dk, www.ticketmaster.dk eller i Skt. Nikolaj Kirke på hverdage kl. 10-12 – eller ved døren d. 31/10 fra kl. 18:30