Opdatering om klokketårnsprojektet

Kære menighed!

Klokketårns projektet i Esbjerg blev påbegyndt d. 1. maj 2020 på festen for den hellige Josef, arbejderen.

Efter messen d. 1. maj i Skt. Nikolaj kirke i Esbjerg gik pastor Benny udenfor kirken for at velsigne klokketårnsprojektet, som samtidig blev stillet under den hellige Josefs beskyttelse.

Tusind tak for de forslag til støtte fra fonde I sendte mig, har søgt 2 af dem.
Projektet koster i alt 650.000 kr. og vi har pt. ca. 575.000.

Når projektet udvikler sig sender jeg løbende billeder så I kan se hvordan et klokketårn pludselig skyder op af jorden.

Kære menighed, kære alle. NØDRÅB.

Skt. Nikolaj kirkes indtægter er nedadgående på grund af manglende kollekter, da kirken har været lukket for offentligheden i mere end 6 uger grundet Coronakrisen.

En normal weekend samles der ca. 3500 kr. ind i kollekter og i Påsken, Pinse, Jul etc. endnu flere. I øjeblikket har vi ingen kollektindsamlinger i kirken.

Derfor dette NØDRÅB om at I bliver ved at betale jeres ugentlige kollekt ved at indbetale jeres beløb til kirkens drift på MobilePay 484814 eller konto nr. 3001-0012095589 – På forhånd tusind tak for jeres hjælp.

Pastor Benny

SnakSammen.dk – En ny digital besøgstjeneste

Boblberg.dk og Røde Kors har sammen etableret en landsdækkende digital besøgstjeneste til de mange danskere, der er isolerede og karantæneramte.

Et stort antal frivillige samtalevenner sidder klar på www.SnakSammen.dk, hvor man kan få en god samtale om hvad som helst. Tjenesten er for alle, der har brug for nogen at tale med, og målet er, at ingen skal føle sig isoleret. Man kan dele sine bekymringer og erfaringer, og ikke mindst udveksle smil. Få et digitalt besøg og en god snak

Billedforhåndsvisning

Læs mere på: www.SnakSammen.dk