Kære menighed – Præsten skriver

Jeg vil benytte lejligheden til at ønske jer en glædelig Påske, om end den er anderledes end den plejer at være. Vi håber at statsministerens forsigtige optimisme holder således at vi snart igen kan samles i kirken. Vi er i den sidste del af fastetiden, hvor Jesus er i ørkenen i 40 dage og kommer styrket gennem denne  periode med mange afsavn.

I den katolske kirke har vi altid været opmærksomme på vigtigheden af at bringe ofre af kærlighed til Gud og hinanden og det har vi haft rig lejlighed til i denne fastetid som på grund af Coronakrisen har krævet meget af den enkelte, af vore familier og af hele samfundet men hver eneste lille eller store afkald gavner helheden og det er vigtigt at have for øje. Jeg er ikke et troende menneske blot for mig selv, men altid med min næste for øje.

Hver dag fejrer jeg messe i kirken og beder for jer alle og hver aften kl. 18.00 beder vi sammen Rosenkransen som kan følges på www.sanktnikolaj.dk

Nyhedsbrevet for april skulle udsendes nu, men i stedet for sender jeg dette forkortede Nyhedsbrev, da I jo også har modtaget mange indlæg i den senere tid på grund af Coronakrisen.

Jeg regner med at være tilbage med det normale Nyhedsbrev til maj 2020.

De sidste Nyheder fra sognet er at biskop Czeslaw Kozon firmer sognets unge lørdag d. 17. Oktober 2020 kl. 10.00 i Skt. Nikolaj kirke. Firmelsen d. 18. April 2020 er aflyst.

Kirken er åben så man kan gå ind og bede en bøn og tænde et lys.

Første Kommunion er i år lagt til Kristi Himmelfartsdag d. 21. Maj kl. 10.00 – og det regner vi med gennemføres.

Alle Påskens liturgier vil blive live-streamet – se www.sanktnikolaj.dk

Der bliver ingen officiel påskemadsvelsignelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *